Koldhævet pizzadej
Ingredienser
- 1/2 liter vand (ca. 20 grader)
- 6 gram gær (alm. bagegær)
- 25 gram fint havsalt
- 900-1.000 gram hvedemel
Vejledning
- Fordel vandet i to skåle - en stor og en lille.
- Opløs saltet i vandet i den lille skål.
- Opløs gæren i vandet i den store skål.
- Bland melet i skålen med gær og rør godt.
- Hæld vandet med det opløste salt i dejen.
- Ælt dejen til den er blød og elastisk . Ca. 10 minutter.
- Lad dejen hvile ved stuetemperatur i en halv times tid.
- Del dejen i fire lige store dele, og form dem til store boller.
- Læg bollerne i køleskabet og lad dejen hvile i 18 timer.
- Tag dejen ud af køleskabet en halv til en hel time inden den skal bruges.
Nok til fire pizzabunde, 25-30 cm. i diameter. Dejbollerne kan holde sig i køleskabet 3-4 dage.
Tip: Brug italiensk hvedemel "typo 00" eller "typo 0" for det bedste resultat.