Calzone (indbagt pizza) Virkelig smagfuld og lækker calzone med æg, skinke og ricotta efter den originale italienske calzone-opskrift fra Napoli. Prøv dette lækre alternativ til det du kender. Ingredienser Bund En portion pizzadej Fyld 50 gram mozzarella 25 gram ricotta 25 gram italiensk salami 25 gram kogt skinke 1 æg Salt Peber Olivenolie Vejledning Form dejen til en rund pizzabund ca. 25-30 cm i diameter. Træk den i form eller brug en kagerulle. Skær skinke, salami og mozzarella i mindre stykker. Find en skål og bland mozzarella, salami, skinke og æg. Krydr med salt og peber og tilsæt ricotta. Fordel fyldet på den ene halvdel af bunden. Fold bunden over på midten og tryk kanterne godt sammen. Pensl dejen med lidt olivenolie. Bag i ovnen ved 220 grader i 15 min. indtil dejen begynder at blive brun. Server den rygende varm direkte fra ovnen.